Ugenyt 4. september 2026

Publiceret 16-07-2026

Fødselsdagsgave, ny hjemmeside, skolefoto og årsmøde for verdensmålsskoler

Fødselsdagsgave

Tilbage i maj måned fejrede vi sammen Pedersborg Skoles 111 års fødselsdag Og gaven var tre nye gynger. De er nu hængt op på de ledige pladser i gyngestativet og bl.a. 3. årgang har stor glæde af dem.

Vi skal snart til at skrive ønskeseddel til vores 112-års fødselsdag, som vi fejrer onsdag d. 19. maj 2027.

Ny hjemmeside

https://pedersborgskole.soroe.dk/

Ligesom Sorø Kommunes øvrige folkeskoler har vi fået ny hjemmeside. 

Vi har selv fornøjelsen af at udvikle og vedligeholde den. Indtil videre har vi en version, der gerne skulle fri for faktuelle fejl og samtidig relativt ”minimalistisk”. Vi arbejder stille og roligt videre i løbet af efteråret og kommer på et tidspunkt også til at invitere jeres feedback med henhold på at I kan finde de oplysninger, I søger. Tag evt. et kig via ovenstående link.

Skolefoto

I denne uge har vi haft besøg af en fotograf, der har taget klassebilleder og portrætter. Fotografen er valgt af skolebestyrelsen.

Der bliver yderligere mulighed for fotografering tirsdag d. 8. september for elever, der ikke var til stede i denne uge.

Årsmøde for Verdensmålsskoler

Siden november 2019 har Pedersborg Skole været medlem af netværket af Verdensmålsskoler. I denne uge har vores Verdensmålsskolekoordinator Anne Munk sammen med mig deltaget i årsmøde. Vi skal nu have inspirationen og de nye kontakter gjort til konkrete indsatser på Pedersborg Skole.

Det er også i dag, at ”Verdens bedste Nyheder” deles ud i hele landet. På Pedersborg Skole hjalp elevrådet. Med smil på selv om det regnede 😊. Kæmpe stort tak til elevrådet. 

”Verdens bedste nyheder” fortæller om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. I kan læse historier, der både giver viden, håb og lyst til at handle.