Ugenyt 2. oktober 2026

Publiceret 05-10-2026

Masseeksperimenter, talentarbejde, ordblindeuge og 6. klasse i zoo

Masseeksperimentet

Mange danske skoleelever deltager i Masseeksperimentet, som hjælper forskere med at kortlægge insektlivet i Danmark. På billedet er elever fra 7.a ved at opsætte fælde. 

Læs evt. mere her: https://masseeksperiment.dk/aaretseksperiment/eksperimentet/ 

Talentarbejde på Pedersborg Skole

Vi har i flere år været medlem af Astras netværk for Science Talenter. I den forbindelse sender vi hvert år 8 elever afsted på Sciencecamp. Herunder en beretning fra Lærke og Freja i 7.a som sammen med to af deres klassekammerater netop har været afsted:

”Første dag på science camp lavede vi escape-room om aftenen. Det var sjovt at finde spor og løse gåderne sammen med de andre elever. Vi havde det mega sjovt med at spille Nintendo, VR og brætspil om aftenen, det var mega hyggeligt. Vi lærte om densiteten af forskellige væsker og massefylden af forskellige objekter, fx hvor meget salt der skal i vand for at få en kartoffel til at flyde.
De har også nogle bedre redskaber, som er en stor del af oplevelsen og deres undervisning er mere på ens eget niveau, så man faktisk får lært en masse, fordi de gør undervisningen sjov, så man bedre kan huske tingene. Vi brugte nogle redskaber som vi ikke har brugt før og fået ny viden som at fx. ting kan være hydrofob eller hydrofil. Vi brugte også metoder der hjælper med fx. at måle densiteten i væsker. Men det har ikke kun været skole vi har også hygget med brætspil segway og i det hele taget bare godt selskab med masser af grin” 

Tak for beskrivelsen - I har Iært meget 😊.

Ordblindeuge

Uge 40 er national ordblindeuge. Hos os fik alle elever et oplæg mandag morgen med nogle meget vigtige budskaber:

  • Spørg om hjælp - det er stærkt og sejt!
  • Vær en god kammerat når andre bruge IT-hjælp.
  • Husk: Ordblindhed stopper ALDRIG dine drømme!

6. årgang har været i Zoo...

...og er blevet undervist i biodiversitetens betydning for bl.a. truede dyrearter. Som en del af forløbet forberedte de en lækker frokost bestående af broccoli og melorme, som de serverede for havens løveaber. Når vi har mulighed for det, tager vi afsted og skaber læring i nye rammer der gør det faglige stof mere konkret.


HUSK Trimdagen 9/10 – kom og løb med fra kl. 12.