Opstregning af p-pladser
Kære dig, der havde efterladt en hilsen i min bagrude i mandags. Jeg er ked af, at jeg fik ødelagt din mandag morgen – de kan være svære nok i forvejen. Hvis du kigger forbi, har jeg en undskyldning til dig Og du har ret – det var ikke lykkedes mig at placere min bil midt i båsen. Det går galt for flere, kan jeg se, så jeg har været i kontakt med afdelingen for teknik, miljø og drift – og så snart vejret er til det, fornyer de opstregningen på p-pladserne foran fagbygningen, så vi bedre kan se, hvordan vi parkerer korrekt.
Valg til skolebestyrelsen
I løbet af dette forår skal vi have valg til skolebestyrelsen. Der skal vælges 3 forældre som faste medlemmer og meget gerne 2-3 suppleanter. 4 forældre fortsætter.
Valg- og stemmeberettigede er jer, der har forældremyndighed over et eller flere børn, der er indskrevet på Pedersborg Skole. Stedforældre, plejeforældre og biologiske forældre uden forældremyndighed, der ønsker at stille op, kan kontakte mig og anmode om valgbarhed. Læs mere her: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/viden-hvem-kan-stille-op-og-hvem-kan-stemme
Opstillingsperioden er 27. marts – 27. april inkl. I stiller op ved at skrive en besked til mig i Aula (søg efter Helene Bæhr). Lad gerne jeres besked indeholde en motivation for at stille op, som kan bruges ved et evt. valg.
Valgbestyrelsen mødes 29. april og tager
stilling til, om vi laver fredsvalg eller en egentlig valghandling, Det afhænger af, hvor mange der melder sig som kandidater til skolebestyrelsen.
Hvis der bliver valg, finder det sted i uge 19, hvor der vil blive stillet stemmeboks frem på skolen. Mere om dette til den tid.
For nu opfordres I til at benytte jer af muligheden til at bidrage til at udvikle Pedersborg Skole til gavn for jeres børn.
Vores nuværende skolebestyrelse vil i opstillingsperioden invitere til ”kaffemøde” i sfo – hold øje med Aula om hvornår det finder sted.
Referat fra møde i skolebestyrelsen
Referatet kan findes her ·[insæt link]
Og det er også de tre plakater, som bestyrelsen har lavet til ophængning på skolen som en visuel understøttelse af det fysiske nærvær – tak for indsatsen 😊
Skolernes Sangdag 2026
Fredag før påske er traditionelt skolernes sangdag. Som Morgensangsskole deltog vi selvfølgelig – og hvilken skøn måde at begynde påskeferien på.
RIGTIG GOD PÅSKE TIL ALLE




