Eksamenperiode
Vores ældste elever er gået ind i slutspurten i grundskolen. I denne uge har de været til skriftlige eksamener og er samtidig i fuld gang med at planlægge deres sidste skoledag inden mundtlig eksamen. Den finder sted på onsdag d. 13. maj og i helt klassisk og festlig forstand står programmet bl.a. på udklædning, karameller og rundboldkamp mod skolens voksne.
Det er også tid for at trække fordybelsesområder til de mundtlige eksamener. Torsdag trak 9. klasse til deres eksamen i dansk. Det kan jo gøres på mange måder – årets version var der gjort noget helt særligt ud af, da Julie havde arrangeret ”trække-fest”: Efter velkomstdrink, snacks og rød løber mødte eleverne en mængde gyldne balloner, som de skulle trække ned fra loftet og sprænge. De har sendt denne tekst:
”I dag i dansk trak vi vores emner på en virkelig sjov og anderledes måde. Vi skulle sprænge balloner, og inde i dem gemte der sig de emner, vi skal op i til den mundtlige prøve. Vi synes, det var en virkelig hyggelig og kreativ måde at gøre det på, fordi det gjorde hele oplevelsen meget mere spændende og positiv. Det føltes som en sød gestus fra lærernes side, og jeg tror også, at mange af os blev gladere og mere motiverede for de emner, vi fik. Det gjorde stemningen lettere og gav os en god start på arbejdet med prøven.
Hilsen 9.a”
Hele Pedersborg Skole ønsker vores afgangselever held og lykke 😊
Ny skolebestyrelse
Med stor glæde kan jeg nu meddele, at der ved fredsvalg er etableret en ny skole-bestyrelse for perioden august 26 – juli 28.
Forældrerepræsentanterne er (i alfabetisk rækkefølge):
Amalie Niewald Refshauge
Kristoffer Harris
Line Nielsen
Lisa Friis
Mai Johansen (suppleant)
My Lund
Rikke Louise Jensen
Steffen Friis
Forældrene konstituerer sig d. 27. maj.
Pedersborg Skole ser frem til samarbejdet.
Trivselsmåling
Den nationale elevtrivselsmåling er gennemført, og jeg vil her præsentere jeg for vores overordnede resultat:

Ring-markeringen betyder, at resultatet er bedre end ved sidste måling. Vi bliver glade for at se, at skolens mange trivselsindsatser også bliver synlige i den nationale måling. Og vi bliver helt sikkert ved med dagligt at arbejde for trivslen hos os alle sammen.
