Ugenyt 29. maj 2026

Publiceret 16-07-2026

Eksamen i billedkunst, skolebestyrelsesmøde, lommeskov og 6.a vinder cyklistprøve!

Eksamen i billedkunst

Det er eksamensperiode. Eleverne på 8. årgang prøver det for første gang, når de skal op i deres praktisk-musiske valgfag. I denne uge var valgholdet i billedkunst til eksamen. Hele billedkunstlokalet var en stor udstilling af deres produktioner, og vi er så heldige, at et af billederne er doneret til ophæng i Gryden.
Tak for det – og helt generelt for en god indsats. 

-og mere kunst

For 2. årgang har dekoreret fliser i vores indgangsparti, så vi nu møder ind til skolen i en herlig farveeksplosion. Kom og se det, før det bliver regn!

Skolebestyrelsesmøde

Vedhæftet er referatet fra skolebestyrelsesmødet i onsdags.
Konstitueringen er udskudt til årets sidste møde d. 22. juni, så I må vente lidt i spænding endnu

Lommeskov – kickoff

I denne uge begyndte vores kommende lommeskov endelig at tage form. 4. og 5. årgang skal være med til at etablere 150 m2 skov på Kongevejen, og i første omgang varmede de op med en ”bio-blitz” skattejagt 
rundt på skolens område. Vi ser frem til nogle gode dage med jord under neglene. Skoven 
er færdigplantet midt i juni, og skal så gro til de næste år.

6.a vinder finalen i årets cyklistprøve

Hvert år afholdes cyklistprøve for 6. klasserne i Sorø Kommune. Der uddeles priser for både individuelle præstationer og for hold-præstationer. Den sidste tilfaldt Pedersborg Skole denne gang, og vi har udstillet pokalen på skranken i administrationen.
Stort tillykke til 6.a med anerkendelsen af jeres fælles indsats, og dejligt at vi nu trygt kan sende jer ud i trafikken på cykler.