Ugenyt 19. juni 2026

Publiceret 16-07-2026

At skrive styrker læsningen, MellemRum på Trelleborg!

At skrive styrker læsningen

-og derfor er der daglig skrivning i bl.a. 1. b. Og for dansklærer Leyla er det at stor betydning, at eleverne skriver til en autentisk modtager – altså en, der kan svare tilbage. Eleverne skal erfare, at skriftsproget kan bruges til at kommunikere.

1.b har således skrevet en særlig hilsen til deres yngre kammerater i børnehaveklassen. En hilsen, der forbereder dem på at skulle i 1. klasse efter sommerferien. Og den er blevet læst højt og gjorde stort indtryk – det bliver spændende. 

MellemRum på Trelleborg

Eleverne i MellemRum har i et stykke tid haft et tværfagligt forløb om vikingetiden. Bl.a har de brændt lerperler over bål. Og i denne uge sluttede forløbet med en tur til Harald Blåtands Vikingeborg Trelleborg. Og man kan sagtens lære ved at læse om og høre om, men når man selv er aktiv, er det rigtig sjovt. Bl.a. afprøvede de kamp-lege, som børnene i vikingetiden brugte som træning til det liv, der ventede dem som voksne. Jeg kan afsløre, at ingen kom til skade.