Ugenyt 12. juni 2026

Publiceret 16-07-2026

Besøg af sjællands teater og legedag!

Manjas værksted i sfo

Manja er stadig en del af sfo’en hos os – og hendes kreative værksted er populært. Børnene hygger sig med alle mulige kreative ting – indimellem iført stiletter med glimmer.Og når vejret er til det, rykker værkstedet ud på græsset.

Besøg af Sjællands Teater

1. Årgang havde besøg af Sjællands Teater onsdag d.3 juni. 
Eleverne blev undervist i skuespil og så – samt lavede selv - et teaterstykke. Spændende dag med masser af sjov og læring. Tak til Louise og Lotte. Lotte er hende som lægger dansk stemme til Bluey’s mor Chili, det var en oplevelse for eleverne at kunne stille hende en masse spørgsmål om hendes arbejde. 

”KONGESKOVEN”

Endelig kom dagen, hvor vores helt 
egen lommeskov blev plantet med en kæmpe indsats fra 4. og 5. årgang. Emil, Mads og Malte er sammen med vores egen skovfoged Sanne klar til at passe godt på de små planter, så skoven kan vokse til.

Må jeg anbefale, at gåturen fra p-pladsen på Metalvej og til skolen fremover går bag om Klubben? – og forbi ”Kongeskoven” som den er døbt. Så kan I følge skovens udvikling på nærmeste hold.

Legedag

Som Verdensmålsskole deltog vi selvfølgelig i FN’s internationale legedag. Anne ledte slagets gang, og vi har nu alle udvidet repertoiret med fangelege. Grin, høj puls og sommer – skønt indslag i torsdagens skoleskemaer.