Spejderuge i børnehaveklassen
Vores børnehaveklasser har i denne uge arbejdet med forløbet:
https://www.denlillespejderuge.dk/.
Pedersborg Skoles dejlige udeområder har lagt areal til bl.a. insektjagt og spejderjagt. Iført de flotteste spejdertørklæder har børnehaveklassen spist frokost i ”restaurant Madpakken” på Kongevejen. Forløbet rimer rigtig god på at vi er Verdensmålsskole, og vi tilmelder også de kommende børnehaveklasser til spejderugen 2027.
Valg til skolebestyrelsen
Der er indtil nu alt for stille i min Aulaindbakke, hvor I skal melde jer som forældre-kandidater til skolebestyrelsen. Husk at en aktiv skolebestyrelse virkelig kan gøre en forskel for vores elever – stil endelig op.
Vedhæftet dette Ugenyt er en opfordring fra den nuværende bestyrelse, som I kan læse. Og de inviterer også til kaffemøde i sfo d. 23. april kl. 14.45 – 16.15.
Naturfagsmaraton
Torsdag var Pedersborg Skole værter for den årlige Naturfagsmaraton. Arrangementet er for elever på 5. og 6. klassetrin, og fra Sorø deltog Frederiksberg Skole, Sorø Privatskole og Pedersborg Skole. 14 klasse konkurrerede bl.a. i at bygge et udsigtstårn med fokus på holdbare konstruktioner – samt 3D-modeller af myrer.
Læs mere her, der er meget spændende og vi glæder os allerede til 2027.
Parkering med omtanke
Parkeringsforholdene omkring Pedersborg Skole kan være en udfordring. Især omkring kl. 8 om morgenen, hvor både medarbejdere og elever møder ind.
Med velkomsten af vores nye t-sfo årgang er vi i en periode endnu flere. Derfor – for at morgentrafikken kan fungere bedst muligt – vil jeg opfordre til, at så mange som muligt parkerer på Metalvej, hvorfra der er en ganske kort gåtur til skolens område.
På forhånd tak for at bidrage til rolig og sikker trafik omkring skolen.
God weekend til alle
